Jakobsvegurinn - Fer­asaga annar hluti.

═ bŠnum Zubiri ßttum vi­ notalegt kv÷ld og hittum full af skemmtilegu fˇlki, en vi­ sßum ■a­ fljˇtt a­ ■a­ skapast skemmtileg stemming me­al fer­alanga Ý

Jakobsvegurinn - Fer­asaga annar hluti.
Fˇlk - Haf■ˇr Hrei­arsson - Lestrar 1810 - Athugasemdir (0)

┴ veitingasta­ Ý Cirauqui me­ norskum pÝlagrÝmum.
┴ veitingasta­ Ý Cirauqui me­ norskum pÝlagrÝmum.

═ bŠnum Zubiri ßttum vi­ notalegt kv÷ld og hittum full af skemmtilegu fˇlki, en vi­ sßum ■a­ fljˇtt a­ ■a­ skapast skemmtileg stemming me­al fer­alanga Ý alberginum ß kv÷ldin, ■egar fˇlk er a­ ˙tb˙a sÚr kv÷ldmat, allt upp Ý tÝu manns vi­ eina eldavÚl, en ■a­ ur­u aldrei nein vandrŠ­i, ■ar sem allir hafa nˇgan tÝma.

Dagur 2.

Tˇkum daginn snemma og vorum komnar af sta­ um 8, ve­ri­ var yndislegt hlřtt og hßlfskřja­ ■egar vi­ hjˇlu­um ßlei­is til Pamplona.

Vi­ fˇrum stÝginn, ■.e. s÷mu lei­ og g÷ngufˇlki­ fer, og getur hann veri­ allavega, ■r÷ngar slˇ­ir, malarstÝgar, grřttir stÝgar, malbika­ir stÝgar, og gamlir sveitavegir allt Ý bland, lei­in ■ennan morgun var um skˇglendi og ■urftum vi­ oft a­ beygja okkur undir trÚn, virkilega skemmtileg r˙ssÝbanalei­.

Magdalenubr˙in.

Magdalenubr˙in Ý Pamplona.

Gu­a­ ß glugga Ý kj÷tb˙­.

Girnileg kj÷tb˙­ Ý Pamplona.

Ý Pamplona.

═ Pamplona.

Ůegar vi­ komum til Pamplona fˇrum vi­ yfir Magdalenubr˙ ß ßnni Arga. En Pamplona stendur ß hŠ­arkolli og er umkringd virkisveggjum, sem nß­u a­ umlykja borgina allt til ßrsins 1900. Vi­ stoppu­um gˇ­a stund Ý borginni en komum ■ˇ ekki auga ß nein naut ß hlaupum.

Sˇlblˇmaakur.

Sˇlblˇmaakur Ý nßgrenni Pamplona.

Upp upp Ý mˇt.

┴ lei­ upp Perdˇn.

Vindmyllur ß Perdˇnfjalli.

Vindmyllur ß Perdˇn.

Alto de Perdˇn.

Komnar upp ß Alto de Perdˇn og Pamplona Ý fjarska.

┴lei­is hÚldum vi­ og blasti ■ß vi­ okkur fjalli­ Alto de Perdˇn og ■urftum vi­ lei­a hjˇlin t÷lvert ß ■eirri lei­. Fjalli­ er ■aki­ vindmyllum, og ■a­ sennilega ekki af ßstŠ­ulausu enda nokku­ vindasamt ■arna uppi. Ni­urlei­in var ansi grřtt svo vi­ mßttum lei­a hjˇlin ni­ur til a­ byrja me­, og ßfram hÚldum vi­ Ý gegnum nokkra litla bŠi og ■orp, og var n˙ lei­in a­ mestu ni­ur ß vi­, og endu­um vi­ Ý bŠnum Cirauqui. Ůar fengum vi­ inni ß yndislegu albergie vi­ hli­ina ß kirkjunni. Um kv÷ldi­ fˇrum vi­ Ý messu, skildum reyndar ekkert en gßtum ■ˇ fari­ me­ fa­irvori­ og tr˙arjßtninguna ■ar sem vi­ skynju­um sama hrinjandann. Eftir messuna bor­um vi­ ß veitingasta­ Ý kjallaranum ß alberginu.

Puente la Reina.

═ Puente la Reina.

Ůorpi­ Cirauqui framundan.

┴ lei­ til Cirauqui.

Kv÷ldstund ß veitingasta­.

Kv÷ldver­ur Ý Cirauqui me­ norskum og amerÝskum pÝlagrÝmum.

Albergi­ Ý Cirauqui.

┴ gistista­ Ý Cirauqui.

Dagur 3.

Ni­ur ˙r ■orpinu Cirauqui liggur gamall rˇmverskur vegur sem mun hafa veri­ lag­ur fyrir um 1600 ßrum og ver­ur n˙ a­ segjast a­ hann henta­i ekki vel fyrir hjˇlrei­ar, en ■etta var n˙ bara smß spotti svo ■a­ redda­ist. En eftir ■ennan kafla leist okkur svo ljˇmandi vel ß malbika­an veg sem lß me­fram g÷ngustÝgnum og tˇkum vi­ hann, en ■vÝ mi­ur endu­um vi­ inn ß hra­brautinni og vorum b˙nar a­ hjˇla smß stund ■egar vegal÷ggan kom og benti okkur ß a­ heppilegra vŠri a­ fara yfir ß stÝginn og fengum vi­ ■vÝ l÷greglufylgd a­ nŠstu afrein til a­ komast yfir ß stÝginn.á Ůegar vi­ h÷f­um svo hjˇla­ svolÝtinn spotta ß stÝgnum komu ■essar elskulegu l÷ggur aftur og vildu endilega benda okkur ß gamlan malbika­an sveitaveg sem vŠri miklu betri fyrir hjˇlafˇlk en til ■ess a­ komast ß hann ■urftum vi­ a­ fara yfir eins og einn skur­ og au­vita­ hjßlpu­u ■eir okkur me­ hjˇlin yfir hann, ■vÝlÝkir sjentilmenn ■essir spßnverjar.

Lagt Ý hann frß Cirauqui.

Erum a­ leggja Ý hann frß Cirauqui.

Rˇmverski stÝgurinn.

Rˇmverski stÝgurinn var frekar erfi­ur vi­ureignar.

Ella me­ spŠnskum l÷greglu■jˇnum.

Me­ gˇ­kunningjum okkar Ý spŠnsku vegal÷ggunni.

Morgunver­ur Ý Estella.

Morgunver­ur Ý Estella.

Kirkjan Ý Estella.

Kirkjan Ý Estella.

BŠrinn Estellaá (stjarna) var­ nŠst ß vegi okkar virkilega fallegur, ■ar stoppu­um vi­ og fengum okkur morgunmat, en hÚldum svo ßfram Ý yndislegu ve­ri.

RÚtt ß­ur en vi­ komum a­ bŠnum Los Arcos komum vi­ a­ vÝnb˙gar­i sem vi­ fengum a­ sko­a me­ lei­s÷gumanni og verslu­um au­vita­ rau­vÝnsfl÷sku fyrir kv÷ldi­, en vi­ vorum b˙nar a­ komast a­ ■vÝ a­ eftir eina rau­vÝnsfl÷sku a­ kv÷ldi og einn bolla af magnesÝum Ý heitu vatni svßfum vi­ bara virkilega vel og v÷knu­um mj˙kar og fÝnar og til b˙nar Ý nŠsta hjˇladag. Jß og ■ess mß geta a­ Ý Los Arcos stoppu­um vi­ ß fallegu torgi og fengum okkur a­ bor­a og hittum ■ß l÷ggurnar yndislegu aftur og ur­u miklir fagna­arfundir.

VÝnb˙gar­urinn Alzania.

VÝnb˙gar­urinn sem vi­ heimsˇttum.

VÝnvi­ur.

Svona var ■etta allsta­ar me­fram veginum Ý Rioja.

La Rioja.

La Rioja.

VÝnakur Ý RiojahÚra­i.

La Rioja Ý hnotskurn.

Komi­ til Lograno.

Komnar til Logrono h÷fu­borgar hÚra­sins.

Um sex leiti­ nß­um vi­ til borgarinnar Logrono sem er h÷fu­sta­ur RiojahÚra­s, ■ß var hitinn kominn Ý 30 stig og vi­ ■vÝ fegnar a­ komast ß gott albergue me­ loftkŠlingu og fÝnni ■vottaa­st÷­u. Ůar deildum vi­ herbegi me­ tveimur texasb˙um og einum ■jˇ­verja ■eir voru allir um tvÝtugt, og s÷g­u ■eir okkur a­ ■eir hef­u hitt 91 ßrs gamlan ■jˇverja sem var a­ ganga 5 til 8 km. ß dag og sag­ist hafa nˇgan tÝma, ■annig a­ ■a­ mß segja a­ fˇlk er ■arna ß g÷ngu ß ÷llum aldri.

Dagur 4.

Frß Logrono lß lei­ okkar um fallegar sveitir og ■orp Rioja hÚra­s, stoppu­um fyrst Ý Navarrete og sko­u­um kirkjuna og fengum stimpil Ý vegabrÚfi­, ■ß var bŠrinn Nßjera ästa­urinn milli klettannaô virkilega fallegur bŠr ni­ur Ý gili, en okkur haf­i n˙ fundist allir bŠir og ■orp sem vi­ fˇrum Ý gengum hinga­ til vera upp ß hŠ­um.

Haldi­ af sta­ frß Logrono.

┴ lei­ frß Logrono Ý morgunsßri­.

Nßjera.

═ Nßjera.

Ý Nßjera.

Og ■essi lÝka frß Nßjera.

Lei­in til Santo Domingi de la Calzada.

á┴ veginum til Santo Domingo de la Calzada.

Hßdegisver­ur Ý Santo Domingo de la Calzada.

Hßdegisver­ur.

Um klukkan 2 vorum vi­ komnar Ý bŠinn Santo Domingo de la Calzada og hitinn kominn yfir 30 stig svo vi­ ßkvß­um a­ taka okkur gˇ­a siestu og matarhlÚ. Vi­ hÚldum svo ßfram seinnipartinn og nß­um til bŠjarins Belorado, en ■a­ h÷f­u greinilega fleiri nß­ ■eim ßfanga ■vÝ a­ n˙ voru ÷ll albergin or­in full, og vorum vi­ ß lei­ ˙t ˙r bŠnum ■egar vi­ komum a­ hˇteli, ■ar sem Gu­r˙n nß­i a­ heilla hˇtelstjˇrann upp ˙r skˇnum og krÝa ˙t sÝ­asta herbegi­, og miki­ vorum vi­ fegnar ■ar sem 12 km voru Ý nŠsta gistista­, en vi­ vorum b˙nar a­ hjˇla 73 km ■ennan dag.

Dagur 5.

Frß Belorado lß lei­in uppß vi­ um fj÷llin äMontes de Ocaô en sagan segir a­ pÝlagrÝmum hafi sta­i­ stuggur af stigam÷nnum Ý fj÷llunum hÚr ß­ur fyrr, en n˙ er ■ar rŠkta­ur nytjaskˇgur og var ■etta mj÷g fri­sŠl lei­ hjß okkur. Vi­ fˇrum Ý gegnum ■orpi­ Villafranca Montes de Oca og skammt fyrir ofan ■a­ er hŠ­in Alto La Pedraja, ■ar komum vi­ a­ minnisvar­a um fˇlk sem hvarf Ý borgarstyrj÷ldinni ß Spßni 1936-1939 , en ■arna fanns fj÷ldagr÷f fyrir nokkrum ßrum og tali­ er a­ um 300 manns beri ■ar beinin. Vi­ h÷f­um sÚrstakan ßhuga ß a­ finna ■ennan minnisvar­a, en Ý sumar hittum vi­ frŠnku Gu­r˙nar, Helgu Jˇnsdˇttur (Jˇns ┴rmanns HÚ­inssonar) en h˙n břr Ý Burgos og er gift spßnverja og sag­i h˙n okkur a­ afi mannsins hennar hef­i horfi­ Ý borgarstyrj÷ldinni og tali­ er a­ hann liggi Ý ■essari fj÷ldagr÷f.

┴ lei­ upp Montes de Oca.

┴ lei­ upp Montes de Oca.

Minnismerki­ La Pedraja.

Minnismerki­ ß La Pedraja.

N˙ lß lei­iná a­ mestu ni­ur ß vi­ og stefndum vi­ ß borgina Burgos sem er Ý nor­urja­ri hßslÚttunnar Ý um 800 m hŠ­. ═ Burgos voru h÷f­ust÷­var Francos Ý borgarstyrj÷ldinni. Miki­ er um gotneska byggingarlist Ý borginni og er kirkjan äCathedral de Santa MarÝa de Burgosô stˇrglŠsileg. Vi­ vorum komnar inn Ý borgina upp ˙r hßdegi og fengum inni ß mj÷g fÝnu albergie vi­ hli­ kirkjunnar, eftir gˇ­a sturtu fˇrum vi­ a­ sko­a mi­borgina og a­ sjßlfs÷g­u kirkjuna fallegu og tˇk ■a­ gˇ­an tÝma en ˇteljandi kapellur eru Ý kirkjunni.

PÝlagrÝmar Ý Burgos.

Port˙galinn og frakkinn sem vi­ hittum Ý Burgos.


═ Burgos.

═ Burgos.

Kirkjan Ý Burgos.

Cathedral de Santa MarÝa de Burgos.

Um kv÷ldi­ fˇrum vi­ Ý messu Ý kirkjunni og bor­u­um svo tapas ß veitingasta­ ß mˇti alberginu, ■ar hittum vi­ tvo gamla kalla, port˙gala og frakka sem kynnst h÷f­u ß g÷ngunni, en frakkinn var a­ ganga fjˇr­a,sumari­ Ý r÷­, tˇk eina viku ß hverju sumri og reikna­i me­ a­ klßra lei­ina nŠsta sumar.

499 km. eftir til Santiago de Compostelaůů..

Me­ ■vÝ a­ smella ß myndirnar er hŠgt a­ fletta ■eim og sko­a Ý stŠrri upplausn.

HÚr mß lesa fyrstu greinina um fer­ okkar um Jakobsveginn.


  • Steinsteypir

640.is | ┴byrg­arma­ur Haf■ˇr Hrei­arsson |ávefstjori@640.isá| SÝmi: 895-6744