ä Nřja barni­ôľ fÝkn og forvarnir ľ

Rannsˇknarspurning mÝn er ■essi: Hvort er betra a­ byrgja brunninn e­a bjarga, ■egar Ý ˇefni er komi­? ╔g bi­ ■ig, lesandi gˇ­ur, a­ leggja tvŠr nŠstu

ä Nřja barni­ôľ fÝkn og forvarnir ľ
A­sent efni - Haf■ˇr Hrei­arsson - Lestrar 415 - Athugasemdir (0)

Gunnar Rafn Jˇnsson.
Gunnar Rafn Jˇnsson.

Rannsˇknarspurning mÝn er ■essi: Hvort er betra a­ byrgja brunninn e­a bjarga, ■egar Ý ˇefni er komi­? ╔g bi­ ■ig, lesandi gˇ­ur, a­ leggja tvŠr nŠstu lÝnur ß minni­:

äGRUNNUR a­ ge­heilsu fullor­ins manns er lag­ur Ý mˇ­urkvi­i.ô

"Nřja barni­ - aukin fj÷lskylduvernd og bŠtt samskipti"

áSorglega sta­reyndin: äB÷rn sem neyta fÝkniefna hÚr ß landi taka sÝfellt sterkari efni og meira af ■eim en ß­ur. SÚrfrŠ­ingur segir ßkaflega au­velt a­ nßlgast efnin og a­ mikil hŠtta sÚ ß ˇtÝmabŠrum dau­sf÷llum barna... a­gengi­ er grÝ­arlegt og marka­ssetningin Ý ■essum tilteknu hˇpum er mj÷g mikilô segir Funi Sigur­sson, forst÷­uma­ur Stu­la Ý sjˇnvarpsvi­tali (1), en segir jafnframt fÝkniefnaneyslu barna og unglinga hafa dregist saman undanfarna tvo ßratugi.

Gle­itÝ­indin eru ■au, a­ einungis um 8ľ10% af Ýslenskum 10. bekkingum hefur prˇfa­ kannabisefni, áen ■a­átalsvert lŠgra en Evrˇpume­altali­, en ■a­ liggur umá16%. Helmingur fˇlks milli tvÝtugs og ■rÝtugs, en ■ri­jungur ═slendinga ß fullor­insaldri hefur prˇfa­ kannabisefni samkvŠmt rannsˇknum, sem Helgi Gunnlaugsson, prˇfessor Ý afbrotafrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands, hefur gert Ý samstarfi vi­ FÚlagsvÝsindastofnun (2). Ůannig vir­ist neyslan bundin vi­ ädjammkynslˇ­inaô, sem svo lßti af notkun me­ hŠkkandi aldri og aukinni ßbyrg­.

Svo vir­ist sem ■eir, sem byrji 12-14 ßra Ý neyslu og hafa miki­ af undirliggjandi persˇnulegum og fÚlagslegum vandamßlum, eigi vi­ nßms÷r­ugleika og fßtŠkt a­ strÝ­a, hafi or­i­ fyrir einelti, kynfer­islegri misnotkun, mˇ­ir fengi­ fŠ­ingar■unglyndi áe­a foreldrar veri­ atvinnulausir, sÚ sß hˇpur, sem oftast lendi Ý verulegum vandrŠ­um.

äVelfer­arvaktinô kanna­i ßstand ■essa hˇps ß ßrunum eftir hruni­ og komst a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ ■essi hˇpur Štti vi­ enn meiri vanda a­ etja en fyrir hrun. Helmingur svarenda sag­i b÷rn standa verr. 25% ■eirra, sem stˇ­u verst standa enn verr. Birtingarmyndin er m.a. aukiná

fßtŠkt, skert ■jˇnusta og verri andleg heilsa e­a heg­un. Kalla­ var eftir auknu a­gengi a­ ge­heilbrig­is- og sßlfrŠ­i■jˇnustu og meiri samvinnu ß milli äfÚlags■jˇnustu, heilsugŠslust÷­va og annarra a­ila sem vinnna a­ velfer­ barna.ô (3) N˙ hafa stjˇrnv÷ld ßkve­i­ byggingu og rekstur stofnunar fyrir ■essi ungmenni, sem hva­ har­ast eru leikin af fÝkniefnafjandanum.(4)

ŮvÝ mi­ur ver­ur a­ vi­urkennast, a­ stjˇrnv÷ld og lei­andi a­ilar Ý heilbrig­ismßlum hafa enn ekki gert sÚr nŠgilega grein fyrir mikilvŠgi alv÷ru forvarna heldur einblÝnt ß reddingar, ■egar allt er komi­ Ý ˇefni, me­h÷ndla­ einkenni og sj˙kdˇma. (5) Augljˇsasta dŠmi­ er hlutur forvarna Ý heildar˙tgj÷ldum til heilbrig­ismßla ß ═slandi, en hann er einungis undir 5% ■ˇ heilsugŠsluhlutinn sÚ me­reikna­ur.

Markmi­ mitt me­ ritun greinarinnar er a­ benda ß nokkra ■Štti, sem gŠtu Ý n˙tÝ­ og framtÝ­ bjarga­ m÷rgum ungmennum og um lei­ veri­ margfalt ˇdřrari lausn fyrir samfÚlagi­. Ůar sem Úg legg h÷fu­ßherslu ß forvarnir og ■ßtt heilsugŠslust÷­va, vil Úg byrja ß ■vÝ a­ nefna stˇrmerkilegt verkefni, äNřja barni­ô.(6)

┴ri­ 1974 nß­ist äsamsta­a milli ■ings og ■jˇ­ar, er lag­ur var grunnur a­ ■verfaglegu samstarfi heilbrig­isstarfsfˇlks Ý heilsugŠslu, sem sÝ­ar var nefnt teymisvinnaô. ┴tta ßrum ß­ur haf­i ■ˇ vÝsir a­ fyrstu heilsugŠslust÷­ landsins sprotti­ ß H˙savÝk. ═ kj÷lfari­ bygg­ust sÝ­an heilsugŠslust÷­var vÝ­s vegar um landi­. Starfsfˇlk HeilsugŠslust÷­varinnar ß Akureyri (HAK) var stˇrhuga og hratt af sta­ fimm ßra teymisvinnu ß ßrunum 1992-1997 Ý ■vÝ skyni a­ efla gŠ­i mŠ­ra- og ungbarnaverndar.

Ůessuá ■rˇunarverkefni er lřst Ý ˙tgßfu LandlŠknisembŠttisins 2000. Verkefni­ hlaut titilinn "Nřja barni­ - aukin fj÷lskylduvernd og bŠtt samskipti" og hlaut vi­urkenningu Evrˇpudeildar Al■jˇ­a heilbrig­ismßlastofnunarinnar (WHO) 1997.

á

Markmi­i­ var a­ skapa heilsuvernd, sem fÚlli sem best ä a­ mismunandi ■÷rfum neytenda...Tekur ■a­ mi­ af ■vÝ a­ gˇ­ tilfinningatengsl eru undirsta­a gˇ­rar heilsu. Huga­ er a­ sßlrŠnum og fÚlagslegum ßhŠttu■ßttum ekki sÝ­ur en lÝkamlegum....Voru tÝ­ og reglubundin samskipti Ý mŠ­ra- og ungbarnavernd nřtt til a­ greina og skilja fÚlagslega og tilfinningalega ßhŠttu■Štti og nß samvinnu vi­ fj÷lskyldurnar um ˙rrŠ­i, en ß ■essu mˇtunarskei­i fj÷lskyldunnar er oft au­veldara a­ nß samstarfi um ˙rbŠtur.

Me­ tilt÷lulega einf÷ldum a­ger­um bř­ur ■etta tÝmabil upp ß m÷guleika til a­ fyrirbyggja tilfinningalega og fÚlagslega erfi­leika og stu­la a­ heilbrig­ri tengslamyndun. Fßi foreldrar styrk og stu­ning til a­ vinna ˙r erfi­um mßlum sem upp hafa komi­ getur ■a­ komi­ Ý veg fyrir erfi­leika ß sÝ­ari stigum Ý uppvexti barna.ô

á

äVinnulag ■essa verkefnis var sÝ­an teki­ upp Ý daglegu forvarnarstarfi st÷­varinnar sem vi­bˇt vi­ hef­bundna mŠ­ra-, ungbarna-, og skˇlaheilsuvernd, en ■a­ felst m.a. Ý nßnu samstarfi heimilislŠkna, mŠ­raverndar, ungbarnaverndar, fj÷lskyldurß­gjafar og skˇlaheilsugŠslu.

Vinnulagi­ byggir ß ■eirri hugmyndafrŠ­i, a­ takist foreldrum a­ mynda heilbrig­ og sterk tilfinningatengsl vi­ barn sitt strax eftir fŠ­ingu sÚ mun au­veldara a­ veita ■vÝ ■ß fÚlagslegu ÷rvun og ÷ryggiskennd sem nau­synleg er til a­ ■a­ fßi ■roska­ ■ß samskiptahŠfni, sem barninu er nau­synlegt veganesti ˙t Ý lÝfi­. Me­ ■essu vinnulagi mun Ý fyrsta sinn ß ═slandi markvisst unni­ a­ velfer­ barnsins og fj÷lskyldu ■ess strax frß upphafi me­g÷ngu me­ sÚrst÷ku tilliti til tilfinningatengsla.

Ni­ursta­a h÷funda af greiningu ßhŠttu■ßtta var s˙ a­ um 30-40% barnshafandi kvenna hafa ■÷rf fyrir aukinn stu­ning, ßfalla˙rvinnslu e­a einhver me­fer­ar˙rrŠ­i.ô

UmmŠlin hafa ekki veri­ af lakara taginu:

á

áä Drifkrafturinn Ý ■rˇunarferli felst Ý sameiginlegri hugsjˇn samhli­a trausti innan starfshˇpsins og samst÷­u um forystu....Ůa­ sem vi­ teljum a­ hafi bor­i­ hva­ mestan ßrangur Ý ■essu ■rˇunarstarfi er samrß­ og sam■Štting mismunandi reynslu og ■ekkingar ˇlÝkra faghˇpa samhli­a sameiginlegri frŠ­slu og handlei­slu.ô

áäKr÷ftugasta og ßrangursrÝkasta forvarnarstarf sem Úg hef teki­ ■ßtt Ý um Švina. Mßttur ■verfaglegrar samvinnu ˇlÝkra heilbrig­isstÚtta er mikill og ■a­ hefur sko sannarlega komi­ Ý ljˇs Ý vinnulagi HAK. Tr˙i ekki a­ ■essu fyrirmyndar vinnulagi ver­i ekki trygg­ir fjßrmunirnir. Hvernig getum vi­ sem tr˙um ß mßtt äNřja barnsô- vinnulagsins ■rřst ß ˙rlausn?ô

äMiki­ er Ý h˙fi, ■vÝ ■a­ eru ˇmŠlanleg ver­mŠti fˇlgin Ý forv÷rnum Ý frumbernsku og ■verfaglegum stu­ningi vi­ foreldra. Hverjir eru mßlsvarar ungbarna?ô

Ůrßtt fyrir einstaklega lofandi verkefni sem ■etta vir­ist svo sem ■essu hafi ekki veri­ fylgt nŠgilega vel eftir, eins og fram kemur Ýá rannsˇknarߊtlun, sem vará lokaverkefni til B.Sc. prˇfs Ý hj˙krunarfrŠ­i vi­ Hßskˇlann ß Akureyri. Ůar k÷nnu­u h÷fundar, áhva­a ßstŠ­ur lŠgju a­ baki ■vÝ, a­ konur leitu­u sÚr ekki hjßlpar vi­ fŠ­ingar■unglyndi og hverjar vŠru helstu orsakir og aflei­ingar sj˙kdˇmsins. (7)

┴ sama tÝma sem Ýslensk stjˇrnv÷ld vir­ast vilja leggja grunnkerfi­ Ý r˙st, bßrust framsřnishugmyndir Nor­lendinga ß HAK og sjˇnarmi­ ■eirra, sem a­hyllast heildrŠna heilbrig­isfrŠ­i breskum heilbrig­isyfirv÷ldum. Fyrir r˙mu ßri ätilkynntu bresk stjˇrnv÷ld um ߊtlun sem ß a­ gj÷rbreyta heilbrig­iskerfinu. Til stendur a­ verja einum milljar­i punda Ý a­ binda enda ß äa­skilna­ hugar og lÝkamaô.... og ßhersla ver­ur l÷g­ ß a­ b÷rn hafi grei­an a­gang a­ slÝkum me­fer­um sem og nřbaka­ar mŠ­ur.ááá .....Andleg heilsa hefur l÷ngum veri­ vanrŠkt innan heilbrig­iskerfa heimsins. Ă fleiri rannsˇknir benda hins vegar til ■ess a­ andleg og lÝkamleg heilsa sÚu alls ekki ˇskyld mßl. Sj˙klingar Ý Bretlandi munu senn njˇta gˇ­s af ■vÝ a­ ■arlend stjˇrnv÷ld horfa ß heilbrig­ismßl me­ opnum hug.ô Tilraunaverkefni skila­i tŠplega 50% til baka af ˙tl÷g­um kostna­i (8).

Ůa­ ß jafnt vi­ um vÝmuefnavandrŠ­i og ÷nnur a­kallandi ˙rlausnarefni samfÚlagsins, a­ orsakir eru margslungnar. ŮvÝ er afar mikilvŠgt, a­ allir leggist ß ßrar, vinni saman a­ virkum lausnum. B÷rn og unglingar ■urfa ßst, aga, atlŠti, ßhuga og tÝma foreldra, kennara og annarra samfÚlags■egna. Vi­ berum ÷ll ßbyrg­.

ŮvÝ skora Úg ß lei­andi a­ila innan heilsugŠslu, skˇla og fÚlagsmßlaá bŠjarfÚlaga, a­ ÷ll heilsugŠsluumdŠmi innlei­i og noti verkefni­ äNřja barni­ô.

Ofangreindir a­ilar og foreldrar kynni og noti sÚr stafrŠna, gagnvirka frŠ­slusÝ­u um nŠringu barns og mˇ­ur ß me­g÷ngu (9).

Skˇlar ■jßlfi b÷rn og unglinga Ý hinum fimm ■repum til aukins sjßlfsstyrks: sjßlfssko­un, sjßlfs■ekkingu, sjßlfsvir­ingu, sjßlfsßbyrg­ og samskiptahŠfni. L÷g­ sÚ ßhersla ß tengingu lÝkama og sßlar ľ eflingu andlegs og lÝkamlegs atgerfis ľ ■jßlfun Ý tilfinningagreind Ý samstarfi vi­ Ý■rˇtta- og Šskulř­ssamt÷k. Ůar sÚ einnig kennd heimspeki, ■jßlfun Ýá

gagnrřni hugsun, kŠrleika og samkennd, l÷g­ ßhersla ß h˙manisma, sannleiksleit og manngildishyggju.

B÷rn og unglingar sÚu Šf­ Ý vir­ingu og umbur­arlyndi, kennt a­ ■ekkja sjßlfa sig og umheiminn -á kennsluefni: Worldview Exploration sami­ af Noetic Sciences. B÷rnin fßi eitthvert form andlegrar ■jßlfunar svo sem eflingu n˙vitundar, innhverfa Ýhugun, hugrŠna áatferlisme­fer­, jˇga, listir, tˇnmennt og dans.

Verkefni stjˇrnvalda, al■ingis og embŠttismanna ver­i a­ tryggja framfŠrslulaun:á enginn skal fß minna ˙tborga­ eftir skatt, en sem samsvarar framfŠrslukostna­i, svo a­ foreldrar fßi tÝma til ■ess a­ sinna b÷rnum sÝnum Ý uppeldinu. Hinn m÷guleikinn er sß a­ innlei­a borgaralaun, ■ar sem ÷llum skulu trygg­ ßkve­in mßna­arleg upphŠ­.

Ofangreindir a­ilar tryggi ennfremur b˙setu ß vi­rß­anlegu ver­i fyrir alla og sjßi til ■ess a­ ˙tsvarsstu­ull sveitarfÚlaga sÚ nŠgilegur svo a­ hŠgt sÚ a­ sinna forv÷rnum, menntun og a­sto­a b÷rn, ungmenni og ■ß, sem minna mega sÝn Ý samfÚlaginu.

═ bˇkinni "Nřja barni­ - aukin fj÷lskylduvernd og bŠtt samskipti" segir Ý lokaor­um a­ til ■ess a­ efla framtÝ­arheilbrig­i ■urfi aukinn skilning, ■ekkingu og innsŠi Ý mikilvŠgi tilfinningatengsla og fj÷lskyldulÝfs, aukna sjßlfstyrkingu ver­andi foreldra, auki­ fjßrmagn og fleiri st÷­ugildi til heilsuverndarinnar, ■jßlfun og stˇraukna handlei­slu fyrir fagfˇlk, auki­ samrß­ hjßlpara­ila, sÝmenntun og endurhŠfingu fagfˇlks.

SamkvŠmt ofangreindum g÷gnum og till÷gum mÝnum, tel Úg tvÝmŠlalaust, a­ betra sÚ a­ byrgja brunninn, forvarnir verndi fleiri a­ila, bjargi fleiri b÷rnum og unglingum, sÚu heilsusamlegri og hagkvŠmari en a­fer­ir vi­ sÝ­ari bj÷rgun. Vitaskuld ver­ur a­ sinna ■eim illa farna hˇpi, en me­ ofangreindum till÷gum til forvarna mun ■eim skjˇlstŠ­ingum fŠkka ÷rt.

áäGrunnur a­ ge­heilsu fullor­ins manns er lag­ur Ý mˇ­urkvi­i.ô Aukum ■vÝ vellÝ­an unga fˇlksins me­ ofangreindum a­ger­um, svo a­ vŠntanlegir foreldrar b˙i yfir hugarrˇ, bjˇ­i ˇfŠddum einstaklingi heilbrig­a fŠ­u mˇ­ur me­ lj˙fri Mozart-tˇnlistá og ÷llum ■eim kostum, sem Ýslenskt samfÚlag hefur virkilega bur­i a­ bjˇ­a ľ sjßlfbŠrt, rÚttlßtt og svakalega gott.

á

  1. http://www.ruv.is/frett/islensk-born-i-neyslu-nota-sifellt-verri-efni
  2. http://www.ruv.is/frett/fikniefnaneysla-yfirleitt-timabundid-fikt
  3. https://www.velferdarraduneyti.is/media/velferdarvakt09/Velferd_barna_velferdarvaktin_sumarverkefni_2011.pdf
  4. http://www.ruv.is/frett/500-mkr-i-nyja-medferdarstofnun-fyrir-born
  5. https://youtu.be/xyS5lchl_sQááááá
  6. http://www.hsn.is/static/files/Utgefid_efni/NyjaBarnid/nyja-barnid.pdf
  7. http://skemman.is/stream/get/1946/15217/35740/1/ritgerdin_8.5.pdf
  8. http://www.visir.is/jogakennarar-og-bingostjorar-i-stad-presta/article/2016160229993
  9. www.nmb.is

áH˙savÝk, 31. mars 2017

Gunnar Rafn Jˇnsson, lŠknir

á


  • Steinsteypir_jol

640.is | ┴byrg­arma­ur Haf■ˇr Hrei­arsson |ávefstjori@640.isá| SÝmi: 895-6744